Blog
Et intranet er en form for digital arbejdsplads, hvor du kan samle alle arbejdsrelaterede dokumenter, vejledninger, og kontaktoplysninger. Derudover kan du ved et moderne intranet bl.a. også danne netværksgrupper, skabe social interaktion på en online opslagstavle, dele billeder, registrere ferie, fravær og kørsel samt lave arbejdsplan. Især de bløde værdier får et løft med et socialt intranet, og det er her man finder de skjulte fordele.
De skjulte fordele ved intranettet
Udover at et intranet har en del umiddelbare fordele, findes der også flere skjulte fordele, som man ikke lige opdager med det samme. Et intranet har nemlig den fordel, at man kan nedbryde hierarkiet gennem uformel kommunikation via fx chat, opslagstavle, debatgrupper eller markeder. Det giver simpelthen et andet syn på chefen, når denne også lige skal låne en ferielejlighed eller skal sælge hundehvalpe fra det nyeste kuld. Desuden er det de færreste som ikke liiiige skal ind og tjekke billederne fra det seneste firma-arrangement. Derved forlænger samhørighedsfølelsen, når man kigger tilbage på øl-stafetten eller madlavningskurset. Det øger på denne måde følelsen af et fællesskab internt i virksomheden. For at opnå disse fordele, skal man dog være opmærksom på at anvende intranettet korrekt.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved et intranet
Det er virkeligt vigtigt, at intranettet afspejler organisations identitet. At det er din virksomheds logo, der vises i intranettet og ikke en ekstern intranetudbyder. Det er også vigtigt at medarbejderne får indflydelse på intranettet for at sikre en høj tilslutning til dette. Og så er det essentielt at ALLE i virksomheden har adgang til intranettet. Ellers kan der skabes større magtdistance, da de, der ikke har adgang til intranettet, føler sig ekskluderet.